SeniorHold

Med et SeniorHold-medlemskab kan du, foruden de aktiviteter, som er nævnt under SeniorKlub og SeniorTræning, også deltage i de nedennævnte hold med instruktør, som træner i salen på 1. sal.

  • Linedancere.

    Linedance

    v. instruktør Jeanett Wium

    Tirsdag kl. 16:00-17:15 – Begyndere
    Tirsdag kl. 17:30-18:45 – Øvede

    Linedance på SeniorCentret er ugentlig træning med højt humør og godt samvær.

    Træningen sluttes oftest af med fællesspisning, og en gang imellem tager vi også ud og spiser sammen.

    SeniorHold-medlemmer kan være med når der danses op i salen om tirsdagen.

  • Korlederen ved klaveret.

    Joe’s Angels

    v. korleder Nickie Johansson

    Ca. hveranden onsdag kl. 13-15 (se plan på opslagstavlen)

    Hver anden onsdag øver vores kor Joes Angels i salen på 1. sal. Først varmer vi op, og så synger vi i en times tid. Derefter tager vi en kort pause med tid til snak, før vi synger videre.

    Der opstår altid en god energi og en opløftet stemning af at synge sammen.
    Vi synger sange, som passer til sæsonen. Sommetider holder vi koncerter, når SeniorCentret har arrangementer – eksempelvis synger vi til sommerfest og juleafslutning på centret.

    Du behøver ikke at være en øvet sanger, du skal bare være SeniorHold-medlem og have lyst til at synge – alt det andet lærer vi sammen!

  • Hulahop-ringe.

    Gymnastik

    v. Ida Olsson

    Tirsdag kl. 9:30-10:45 og 10:50-12:05
    Torsdag kl. 9:30-10:45 og 10:50-12:05

    Kom i god form til dejlig musik. Alle skavanker er velkomne.

    Med øvelser for ryg og mave får du styrket din krop, og i løbet af timen får du også pulsen op. Der er forskelligt fokus fra gang til gang, men altid til musik, så vi bevæger os med glæde. Træningen afsluttes altid med dybe stræk og afspænding. Vi mødes i “salen” på 1. sal på Hans Kirks Vej.

  • Yoga

    v. Ida Olsson

    Onsdag kl. 9:45-11:00

    Senioryoga er en blid, men kraftfuld træningsform, som styrker dig indefra og ud. Yoga stabiliserer dine led, forbedrer din balance og øger din evne til at bruge dit åndedræt optimalt.