SeniorTræning Aktiviteter

Alle medlemmer af SeniorCentret kan deltage i en række fælles arrangementer fra fællesspisning over gåture og fredagsfilm til sang fra højskolesangbogen og meget mere. Har du tegnet et SeniorTræning medlemskab, kan du derudover træne i vores motionsrum samt deltage i vores hold i skånegymnastik.

Fitness i motionsrummet

Kom og træn i vores motionsrum – her er noget for enhver smag.
Vi har forskellige styrketræningsmaskiner, hvori man kan træne hhv. ryg, mave, arme og ben. Derudover har vi løbebånd, en crosstrainer og to motionscykler. 

Udover maskinerne har vi både håndvægte, hulahopringe med vægt på og træningsbolde til rådighed.

Motionsrummet har åbent i følgende tidsrum:

Mandag-torsdag kl. 9:00 – 17:00

Fredag kl. 9:00 – 16:00

Ønsker du derudover at kunne træne på hverdage i tidsrummet kl. 7:00 – 9:00 og i weekender kl. 11:00 – 13:00, så tal med administrationen om at få en nøglebrik.

Der er mulighed for at aftale faste tidsrum kun for kvinder.

IMG_1621

Styrketræning med instruktør

Den 2. og 4. onsdag i hver måned kl. 10:00 – 11:30 får vi besøg af en instruktør fra FamFit, som giver instruktion og vejledning i den bedste anvendelse af træningsmaskinerne for netop dig.

Skånegymnastik og balance

Er du dårligt til bens og har svært ved at løbe? Kniber det med at komme op og ned fra øvelser på gulvet? Svigter balancen af og til? Fortvivl ikke – du kan godt træne alligevel!

Vores hold i skånegymnastik giver mulighed for bevægelse, mens man sidder på en stol, eller står og støtter sig til den. En genial mulighed for at træne musklerne, selv om man er fysisk udfordret.

Vi har to ugentlige hold i skånegymnastik v. instruktør Ida Olsson:

Tirsdag og torsdag kl. 12:45 – 13:30 inkl. evt. afspænding

Derudover har vi også fået et hold med Ida, hvor der er fokus på træning af balancen:

Onsdag kl. 11:30 – 12:15

Du kan deltage på ét af disse tre hold som en del af dit SeniorTræning-medlemskab. Og man fortryder aldrig en træning hos Ida!

SC_foto_5